Denne Reise gik for sig fra Christiania ud paa Landet, for at tilbringe Julen hos en Ven og Paarørende, Mag. Bierregaard, Sognepræst paa Edsberg, hvor jeg opholdt mig nogen Tid af Vinteren 1763 til hen imod Vaaren, og reiste derpaa videre til Fridrichshald. Saa ubehagelig som det er at reise i de sydligere Lande om Vinteren endog i Danmark, saa behagelig og magelig er det derimod i de nordligere, særdeles i Norge. Visset længes man i den suurseende Vinter efter Hovedstadens Forlystelser, og den franske Poet afmaler sin Vinter som Naturens Slummer, ofte for at faae climats til at rime sig med tristes frimats, her derimod er Midt-vinteren den meest muntre og levende Tid baade til Nytte og Fornøielse især for Reisende. Medens Skovene i Danmark staae nu nøgne, og Veiene formedelst det ubstandige Snee og Tøveir ere vanskelige, saa kiører man her (saasnart Ujevnheden er fyldt med lis og Snee) paa Vande og Kiær i Lye under Biergene, ofte giennem altid grønne Skove i enreen Luft, som er parfumeret af Gran- Træernes Korn, kiører baade Dag og Nat, da Himmelen oftest af Nordlys er illumineret, og Jorden selv lyser med sit hvide Teppe. Man pakker sig saavel ind mot Kulden, at man i en Slæde sidder nok saa varm som i en Stue; saaledes gaaer de længste og mageligste Reiser for sig her om Vinteren, og de svage transporteres da best. Vinteren i Norge er i mange henseende behagelig. Juletiden den muntreste i hele Aaret, det er den Norske Karnevals Tid. Ja selv den Fattige paa Landet giør sig til den Tid en særdeles Tour for at tigge til en glædelig Juul; da aflægges de høitideligste og længste Besøg, Borgerne i Staden reiser ud paa Landet med familie til sine Venner og Paarørende, og de Fornemmere i Christiania begive sig ud paa deres Lystgaarde.

Vinter-Veien fra Christiania til Fridrichshald gaaer meest over frosne Søer eller lis indtil en halv Miil nær Onstad- Sund; videre giennem Aschim, Edsberg og en Deel av Rachestad Sogne, man følger de frosne Kiær (Myrer), indtil man paa Roche- Isen kommer fem Fierdingvei nær Fridrichshald paa Landet igien.

Denne Vei er to Mile kortere end Sommerveien igiennem Kiøb- stæderne, men nogle Steder paa Vinterveien kan man ei faae ordentlig Befordring uden man forud dertil giør Anstalt.

Jeg reiste ud af Byen lige over en Vig, Biørnevig, som er imellem Christiania og Opslo, for at undgaae den lange Omvei, og passerte tæt forbi de aftaklede Skibe, og forbi endeel Tilskuere af en Kap-Kiørsel med Travere, det er Heste, som af Naturen og ved nogen Afretning tage sær lange og hurtige Trav for en Slæde; een af dem foer forbi mig som en Lynild, hvis Kiører halv opreist i Slæden iagttog visse Tempoer med sin Hest, som han tænkte skulle hielpe til Udslaget, men den anden kom dog først til Maalet, og vandt den udsatte Priis af 10 Rdlr. En god norsk Traver legger i otte Minuter en halv norsk Miil eller 9000 Alen tilbake, som er 1.125 Alen eller Skridt, altsaa atten trefierdedeel Alen i et Sekund; hver Trav eller Fodslag regnes i det mindste til to Alen; en Hest, som er dertil beqvem, er lidet duelig enten til at ride paa eller kiøre med for Kariol; man kiører sielden længere end en Fierding- vei, eller en halv Miil af gangen, naar man saaledes kapkiører, ja man lader Hesten puste lidt, endog paa kortere Afstand.

Efterat jeg var kommen op over Rhynberget, saae jeg Christiania bag mig, bedækket af en tynd Dunst, til Tegn, at Luften der er tungere og urenere end længre derfra og høiere i Veiret; her sees Morgenrøden at trække sit Slør af Purpur-Skyer tilside for den opgaaende Soel, og Solen at illuminere de fraliggende besneede Bierge med en glimrende Purpur.

 

Det var denne Formiddag en saa kaldet reensra„agende Kulde, da det sneede lidt tillige, det er de kolde Dunster, der sees i Luften som f ine glimrende Iispartikler eller Atomer, svirvede Huden; iøvrigt stille Veir og klar Himmel. Himlen havde en guul grønagtig Anstrøg, som spaaer Frostens Vedvarenhed, Skorstenene opsendte deres med Blaat og Purpur farvede Røg- hvirvler lodret mod Himmelen, og dannede formedelst det stille Veir ligesaa mange smaa Skyestøtter; hist og her stode Birke- træernes Toppe hvide af den glindsende Riim i Contrast med det mørkegrønne Gran; Birkegrenenes Saftfuldhed giør nok dette Træ mere rimet end andre.

 

Abelsee, en god halv Miil fra Christiania, ligger næsten ligesom alle Gaarder i Landet paa en Høide, omgiven med en Slette. Man jkulde formode, at man i Norge ei byggede i Høiden, og om ikke halv i Jorden, som i Siberien, saa dog lavt og med stor og tyk Straa-Tag, bedækkende mange Huusrum under eet, som i Holsteen, men man seer det modsatte; thi Vaaningerne her paa Landet, gemeenlig to Stokverk høie, staaer oftest i tre til fire adskilte Huse, og hele Gaarden paa et lidet Field, hvorfra er Avheld rundt om. At man saaledes bygger, er for at have en tør Grund, Udsigt til Gaardens Marker, og at Gaardens Fedme kan trække sig ned til Eng og Mark deromkring; Høiderne ere desuden smaa imod de rette Klipper og Bierge, som omgive alt, og ere de rette Vind- Skierme. Den Norske Bygningsmaade med Stok paa Stok og Moos derimellem er langt bedre mod Kulden end Muur; men her paa Abelsee saae jeg et Huus af Bindingsverk paa dansk Maneer, som ei passede sig til Climatet. Man har saa udtørret Myrene heromkring ved Grøfter, saa man ei allene derved har erholdet bedre Græsvekst, men endog meget Kornland. Dette Slags Arbeide overlader man de flittige og ufortrødne om- vankende Svenske, som ofte tigge om Arbeide, naar vore Betlere tigge om Penge; jeg gider ikke grave, heder det, men jeg skammer mig ikke ved at trygle: dog har norske fattige Folk paa nogle Steder ogsaa begyndt at bruge dette priselige Haandverk. Eeen Favn Grøft i Længden, en og en halv Alen bred og trefierdedeel dyb, betales sædvanlig med en Shilling paa Eiernes Kost. Man giør forsigtig i at grave paa skraaes, saa Bunden bliver halv saa bred som det øverste, da Jorden ellers vilde velte ud formedelst den om Vinteren tilfrosne Jord, Tælløkaldet, som om Vaaren ved Optøening brister og velter ud, hvilket kaldes Tællegrøb.   En Fierdingvei længere hen kom vi paa nogle Myrer, og over et Par smaa Bække, som Begyndelsen til den Kiede af smaa Vande (Vanddrag), hvilke snart i en Skikkelse af en Bæk, snart i Dannelse af Søer flyde ned først mot Sydost, og derpaa mod Synden ud til Vanddraget endelig falder ud i den salte See ved Moss. Af saadan Situation kan man slutte sig til Landets Høide omkring og ved Christiania.

En Række af Stads-Slæder, foer her forbi os i stærkt Trav; den smukke Eqvipage og Sølvklang af Bielder gav det hele Anseelse af en Procession eller Optog, især om den havde krøbet frem isteden for saa godt som at flyve; dog bruges ei saa prægtig en Kanekjørsel som i Wien og andre Residenssteder, hvor man anvender for nogle faa Dagers Fornøielse store Summer paa Eqvipage for Folk og Heste, og giør det til en Art af kostbar Masquerade, men oftest i saadan Sneeføre, som man her kaller bedrøvelig. I Norge anvender man mest paa Slæden selv, hvis Dannelse er af en egen Art, baade af Nytte og god Smag, med Forgylding og Malning; Dombiellerne ere de kostbareste paa Hesten. En saadan Slæde med alt dens Tilbehør kan komme paa en 70 Rdlr. Behageligst var det, om i det mindste to kunde være sammen i en Slæde, men da kommer det an paa en god Styre-Karl. Dette Reise-Selskab kom fra Christiania for at passere Juledagene paa et smukt Landgods, Flatebye, en fire Mile fra Christiania. Paa dette Sted, tilhørende hr. James Collet i Staden, har man visst i disse senere Tider at anrette Divertissements af forskjellig og artig Smag. Saaledes paatager endel Damer af Selskabet sig at være Værinder hver sin Dag, man spiller, man danser, man synger, man samtales, ingen Debauche, ingen ufornøden Tvang, den gode Opdragelse, utvunget Venskab, og Lyst til at contribuere hvert sit til Selskabets Behag angiver Tonen; men det usædvanlige her i Landet er de Skuespil, Liebhabere af denne Slags Fornøielse blant Selskabet sammensteds anstille, hvorved Kiøbenhavns største Vinter-Divertissements, som denne Hovedstad har allene for sig, saavidt kun lidet savnes; men hvad endnu er mere synderligt, en paatager sig deels i Egenskab af Vert, deels ellers at spille en Art af Solo-Rulle, den Dag, Vertskabet falder ham til, det være sig som Haandværksmand, eller en høiere Betiening,

Det er Saugmøllerne, som udgiør Vestby Gaards Herlighed, disse, fem i Tallet, drives af det Vand, som i en Bæk nedrender fra Søen Vaagen til Søen Mieren. Her bruges saa lidet, som andensteds i Norge, Vandhiul paa den Maade, som i Danmark, men saa kaldte Fiær-Kalve, hvor blot nogle skiæv paa Enden af en lodret Bom indsatte Skavler, af det stærke Vandfal drives, og driver igien Resten. Saugen bevæges ved en massiv Jern-Krum Tap. I mangel af Saug- Møller, behug man i gamle Dage saalænge en Stok, indtil man fik en eneste Planke deraf, hvilket endnu sees i de ældste Bygninger, eller og man med Haandsaug maatte arbeide længe ved Menneskekraft, hvad Vid nu siden har lært os at bruge Elementerne til. Disse 5 Sauger have tilsammen 40000 Bords aarlig Qvantum, hvoraf 17000 hører til den største og 6000 til den mindste Saug. Ved det Ord Qvantum forstaaer man et vis Antal firskaarne Bord (hvis tvende Kanter saavelsom tvende Sider ere saugede) hvoraf betales 8 Rdl. for 1000 i Skat, for Tilladelse at indføres; saadanne Sauger kaldes derfor privilegerede, de uprivilegerede, som leverer Omskiærings-Bord, der beholde deres Kanter, skiære kun til Bondens og Egnens Fornødenhed, kan og kun sielden levere mere, af Mangel paa Vand, som der kun er nok af i Høst- og Vaar-Tiden, de kaldes derfor Flom-Sauge. Endeel Omskiærings-Bord kandthugges, og saaledes kan udføres; to Tommers tykke fiirskaaren Bord kaldes Planker, hvilke gaae meest til Engelland og Holland, hvor de fleste atter sauges i Bredder. En 50000 Bord og Planker mere og mindre sauges paa Vestby-Saugerne om Aaret, og transporteres de 3 Mile til Christiania paa Vinter-Føre, 18 Sk. gives for Tylften af Bordene, 30 Sk. for Plankerne paa Kiørernes Tæring. Af Bord giør 3 Tylter et Las og 1 Tylt af Plankerne, naar Føret er godt.

Tømmeret dertil kiøbes i Skovene i Oplandene langt herfra, f.Ex. i Østerdalen, hvor Gran-Træerne ere større og af tættere Malm, de nedflødes paa Glommen, indtil at de fra Søen Øyeren Kiøres hid en Miil over Land. Det er ellers artigt at forfølge den Skiebne, Vandring, Behandling og Priis, et norsk Gran- Træn har at passere fra den ffra den) Tid af, det endnu staaer paa Roden, indtil dets beste Deel udenlands leveres Haandværks- manden, fra den siste Kiøbmand. Her et Par Ord desangaaende:

Et godt Gran-Træe til en 26 a 30 Alens Høide afgiver 3 Saug- Stokke, hver 6 Alen lang, 11 til 12 Tommer tyk i den øverste Ende eller Top. At fælde smallere Træer er ikke tilladt, heller ikke rigtig, hverken efter Retten eller efter en god Huushold- nings Regler. Hvad der er tykkere, kaldes Overmaals – og hvad der er under 11 Tommer, Undermaals-Tømmer, og maae ikke fældes til Saug-Stokke og Udførsel. Træet at fælde og hygge i Stokke koster 12 Sk., af Toppen bekommer man en liden Huus Stok eller Bielke, naar man ellers ei nytter det til Ved eller Kull, og Grenene bruges til Gierder; men i de store Skove langt fra Gaarden overlader man oftest alt dette til Forraadnelse.

Bonden slæber disse tvende Saug-Stokke med en Hest for hver, paa første Slæde-Føre til næste Vand Bred (Kast) hvorfra de videre flødes til Saugen, dermed fortiener han 32 Sk. Milen; fra bemeldte Sted een Miil at regne fra Træets Fod, sælger Bonden de 3 Stokke for lj Rdlr. Er Bonden selv Eier af Skoven, da har han, foruden Træets Top og anden Affald, i Fortieneste 1 Rdlr. 4 Sk., for sit Gran-Træe paa Roden. Den første kiøber er nu Saug Eier, (ifald Bonden ei selv har Saug) og han lader af hver Stok sauge 3 Planker af 2\ Tommes Tykkelse, hvilke gaaer udenlands, og 4 Bord eller Bredder med eller uden Vand- kant; i første Tilfælde kan de udføres, men i sidste bruges kun i Egnen og 4 Baghoner, som ere de yderste Kandt-Bord med Barken, paa Ved-Saugen sælger Saug-Eieren de 12, det er 1 Tylt Bord, for 48 Sk. og en Tylt Baghoner for 8 Sk., Sauglønnen 1 Sk. for hvert Bord fradragen, bliver 44 Sk.; de 9 Planker føres paa Slæde-Føre til næste kiøbstad, f.Ex. 3 Mile til Christiania fra Vestby-Saugen, hvilke Transport koster 24 Sk.; i Betragt- ning af Kvantum-Skatten 8 Rdlr. af 1000, og Flødning med Stokkene til Saugen, lægges 2 Sk. til. Naar nu Saug-Eieren sælger disse 9 Planker til Bordhandlerne i Christiania for 2\ Rdlr., bliver altsaa hans hele Indtægt 2 Rdlr. 66 Sk., xndkiøbet af Stokken fradragen, bliver 1 Rdlr. 62 Sk. hans Fordeel, hvoraf han lønner Arbeidsfolkene ved Saugen, og selv med Familie lever.

Bordhandlerne i Christiania, handler nu med Engelsmanden. Rederen og Skipperen skal hver have sit, og Bordhandlerne i London betaler Bordhandlerne i Christiania hans 9 Planker med 4 Rdlr. efter Udlosningen. Engelsmanden lader Plankerne igien sauge i tynnere Brod, og nu kommer først Haandværksmanden og kiøber disse Bord, saa de dannede til Huusgeraad, endelig faa deres sidste Bestemmelse, og stundom i konstig Format og lakeret Dragt tør igien komme tilbage til Norge. Saaledes har da dette Gran-Træe gaaet igiennem saa mange Hænder til Lands og Vands, og har brav omdrevet baade Folk og Penge, saa man og deri øiner Guds vise og milde Forsyn. Denne Regning kunde giøres nøiere, og alle Slags Folk og Arbeidere derhos ansættes med hver sin Fortieneste, det mindste med det meste, men det maae være nok. Ellers sauges til Udførsel ei allene Planker, men og Bord, omtrent af de halve Tykkelse med Planker, saa at 5 a 6 Bord kan haves af Stokken.

Fra Vestby Saug-Stue, hvor siden er bleven et godt Gastgiverie, kom jeg over en Broe af en stridende Bæk, og vendte mod Sønden ned paa Søen Mieren, som er næsten en halv Miil lang og neppe en halv Miil bred. Vi mødte en Bonde fra Spydeberg, som foer til Christiania med et Læs Granved, hvor han fik 48 Sk. derfor; paa en længere Vei, eller paa en anden Vei og Tid, var det vist ei Umagen verd, men han hentede med samme noget tilbage; i de 20 Aar siden den Tid er Vedens Priis stegen 1/3. Bag efter os kom nogle med Baghoner fra Vestby Saugen, de galdt 8 Sk. Tylten ved Saugen, og fortiente ikke over 3 Miles Kiørsel, undtagen de udsøgte, som falde af det største Oplandske Tømmer, og da det har længe undergaaet Forandringer i Luften, og tildeels i Våndet, saa lider saadant Træe forarbeidet ikke saadan Udvidelse og Sammenkrypning, som andet Træe, der ei har udholdet saadan Prøve, bruges derfor og meget til Snekkerarbeide; thi det er ellers en gængs Feil i Norge, især paa Landet, at man for tidlig benytter sig af Bord, før de noksom er giennemtørrede.

Paa høire Haand laae den høie Mileskov-Kollen, som vi og havde længe i Sigte for os paa den anden Kant, da vi reiste paa Søen Langen. Eftersom den er tæt ved Søe-Bredden, vil jeg melde om dens Merkværdighed. Det er det høieste Bierg mellem Christiania og Friderichshald eller i Smaalenene, (næst Linne- kleppen, hvorom siden) derfra sees om Sommeren de blanke Snee- Fielde, 16 norske Mile herfra mod Vesten, ei at tale om de mange nærmere høider, Vaade- og Beyde-Strækninger.

Vestby, som vi kom fra, ligger ved Biergets Fod, man skal tilforn St. Hans Aften holdt Forsamlinger heroppe, og ligesom Bloksbierg i Tyskland, har den ei undgaaet overtroiske Beskrivelser, hvortil især en Hule neden for Bierget, gemeenlig kaldet Dragehulen, har giort sit. Hulen og Udsigten dertil, har jeg nøie ladet tegne efter Naturen, og stikke i Kobber til en Titel-Vignette af Spydebergs Beskrivelse. Denne Hule vender mod Østen, og er egentlig en Biergklyft, som gaaer henved 17 Alen ind i Bierget af ulige Vidde; saa man et Steds maa krybe frem; inderst har man fundet Kul, og for Resten troet, at en Drage, rugende paa en Skat, der har haft sit Leie. Denne Skat er vel da blæven samlet af den Sølv-Aare, som gemeen Mand forteller her skal findes i Nærheden, og tabe sig i Miern-Søe. Nogen Undersøgelse fortiente vel denne biergagtige Egn. Hvorom alting er, saa har saadan Folke-Sagn givet mig Anledning til det locale i en Fortælnung, jeg under Titel af Philoneus eller Eftertiden i Norge 1781 udgav i Christiania, som et Anhang til Spydebergs Beskrivelse, hvor jeg, efterat have fortalt det Forbigagne og Nærværende, aabner en Skueplats langt hen i det Tilkommende, lader en Biergmand Aar 2000 trine frem af denne Hule, vende tilbage med Liebhaberne i sit underjordiske Bierg- Slot, og fremvise adskilligt, som man vist ikke seer nu omstunder, og ellermindst i Norge. Besynderligt er det ellers, at ei allene eenfoldige, men endog ret kloge folk have taget feil, baade af Planen, Tankerne og Hensigten, men det kom dog ei til nogen Hexe-Proces; fat fapienti.

Fra den søndre Ende af Miern-Søe, gik Veien op for Bakken i Spydeberg Præstegield, og en Fierdingvei østlig kom vi paa den smukke Søe Lysern. Denne Søe er næsten en halv Miil lang og bred med mange Odder, Viger og Øer, saa der kan ei være flere Forskielligheder paa saa liden en Strækning, smaa Lunde af Gran- og Løv-Træer, Enge og Agre i det Lave; de maadelige, samt i Bugter gaaende Bakker paa Høiderne deromkring, og de adskillige Gaarde og Pladser derimellem give et behageligt Syn; i Særdeleshed, naar man Staaer paa Lysefieldet Østen for Søen, og seer Vesterud; derfor har jeg ei taget i Beteænkning, at aftegne denne smukke Udsigt, og lade den i Kiøbenhavn stikke i Kobber til Spydebergs Beskrivelse, men siden er den finere tegnet af Hr. Kapitain Bang, og stukket meget smugt i Berlin til det Bernouilliske Verk, Samlung kurzer Reisebeschreibungen. Endog fra det lave Field, hvorpaa ere 2 store Steendysser sees Sneefielde, henved 17 Mile herfra i Vest.

Denne Søe er ei allene behagelig, hvorfor man i Selskap passerer der til Vands mangen fornøielig Time blant dens smaa fortryllende Øer; den er og meget nyttig, da den er overmaade fiskerig, især paa Giedder og Aborrer, og har et meget klart og sundt Vand; den har vel adskillige Tilløb, men kun et Udløb ved Hougen, hvor den tiener til et uudtømmeligt Vandfald for de der værende Mølleværker. Denne Søe ligger omtrent 60 Alen høiere end Søen Miern, vi kom fra, og maatte vi kiøre over 3 adskillige dens Bugter, inden vi kom til Hougen, een Miil Sydost fra Vestby, hvorfra jeg havde leiet en Hest for gode Ord og Betalning.